Danmarks bedste platform for udendørs underholdning
Forretningsbetingelser
Shophunt Butiksprofil

Få en forretnings-aftale nu!
Forretningsbetingelser for Shophunt Butiksprofil
Senest opdateret: 29. august 2026
Disse forretningsbetingelser beskriver de juridiske vilkår for deltagende butikker, der deltager i Hunteras
Shophunt-platform (”Shophunt”), der er udviklet af Huntera ApS.
1. Shophunt
1.1. Shophunt drives af
Huntera ApS
CVR-nr. 46165934
Leif Panduros Vej 15
4700 Næstved
(herefter ”Huntera”).
1.2. Shophunt er en digital og gamificeret shoppingoplevelse, hvor brugere kan interagere med
fysiske butikker. Konceptet indebærer, at den enkelte bruger kan besøge en deltagende fysisk
butik, scanne en QR-kode i butikken og tjekke ind via platformen. Når brugeren tjekker ind i
butikken, modtager brugeren points. Brugeren kan derudover gennemføre missioner, som den
enkelte butik har oprettet og lagt ind i platformen, og ved gennemførelse af sådanne missioner
kan brugeren optjene yderligere points og øvrige digitale belønninger.
1.3. Shophunt er samtidig en kommerciel løsning rettet mod de deltagende butikker. Butikkerne
betaler et abonnement for synlighed på Shophunt platformen og brugeraktivitet i form af
check-ins. Platformen har til formål at skabe øget synlighed, kundetrafik og kundeengagement
for de deltagende fysiske butikker.
1.4. De deltagende butikker kan altid findes på Shophunt platformen.
1.5. Disse forretningsbetingelser henvender sig til de deltagende butikker. Forretningsbetingelserne
er en betingelse for at kunne deltage i Shophunt som butik. Deltagende butikker skal
derfor acceptere disse forretningsbetingelser.
2. Oprettelse af profil
2.1. De deltagende butikker skal oprette en profil for at få adgang til Shophunt. Butikkerne er forpligtet
til at oplyse korrekte oplysninger ved oprettelse af en profil. Profilen må ikke deles med
andre.
2.2. Shophunt må alene anvendes til lovlige formål og i overensstemmelse med disse forretningsbetingelser.
2.3. Det er ikke tilladt at:
1) forsøge at opnå uautoriseret adgang til systemer eller data,
2) omgå sikkerhedsforanstaltninger,
3) kopiere, modificere eller reverse engineere Shophunt,
4) anvende Shophunt til ulovlige aktiviteter, eller
5) anvende automatiserede værktøjer til uberettiget dataindsamling.
2.4. Det er muligt til enhver tid at stoppe med at anvende Shophunt og anmode om sletning af
profilen.
3. Rabatprogram / Points-to-coins-koncept (P2C)
3.1. Shophunt indeholder et Rabatprogram (i det følgende ”P2C”). Det overordnede formål med
P2C-konceptet er, at de points, som brugerne optjener gennem deres aktivitet i Shophunt, kan
konverteres til en værdi opgjort i danske kroner. Den konverterede værdi kan herefter anvendes
af brugeren i de fysiske butikker, som deltager i Shophunt.
3.2. Brugeren får ikke udbetalt kontanter og kan ikke kræve den optjente værdi udbetalt. Værdien
kan alene anvendes som et værdibevis / en rabatordning i de deltagende butikker. Konceptet
fungerer på denne måde som en loyalitetsordning, hvor brugere optjener points eller bonus,
som efterfølgende kan anvendes til at opnå rabat eller prisnedslag ved køb hos de deltagende
butikker. De points som brugerne optjener, kan således konverteres til en værdi i kroner, der
herefter fungerer som et værdibevis til de deltagende butikker.
3.3. Betaling med værdibeviset sker som en transaktion mellem Huntera og den deltagende butik.
Brugeren anvender den konverterede værdi i forbindelse med køb hos butikken, mens den
økonomiske afregning af værdien sker mellem Huntera og butikken.
3.4. De deltagende butikker er forpligtet til at håndterer P2C-konceptet i overensstemmelse med
Hunteras instruktioner og er forpligtet til at gøre sig bekendt med Hunteras til enhver tid gældende
brugervilkår.
3.5. Ved at deltage i Shophunt forpligter de deltagende butikker sig til at acceptere gyldige P2Cværdibeviser
som værdibevis ved køb hos butikken. Indløsning kan alene ske efter Hunteras
system og de aftalte vilkår herfor. De deltagende butikker er ikke berettiget til at ændre vilkårene
for indløsning eller give brugeren bedre eller andre rettigheder, end Hunteras system
understøtter.
3.6. Konverteringen af points sker ud fra en fast kurs således, at 100 point = kr. 1. Dette udgør så
P2C-værdien, der kan benyttes til brug hos de deltagende butikker].
4. Vilkår for værdibeviser
4.1. Værdibeviser udløber 48 timer efter konvertering. Når værdibeviset er udløbet, vil dette fremgå
i Shophunt, og butikkerne må ikke acceptere et udløbet værdibevis.
4.2. Værdibeviset kan maksimalt udnyttes til betaling af 50% af købet hos en butik. Værdibeviset
kan således aldrig anvendes til betaling af den fulde pris ved køb hos de deltagende butikker,
og fungerer således alene som en rabat. Den resterende del af prisen skal således betales af
brugeren til butikken kontant eller med kort.
5. De deltagende butikkers betaling
5.1. De deltagende butikker betaler et månedligt abonnement til Huntera. Abonnementsprisen kan
ses på Huntera.dk, ved butikkers sign-up på Shophunt og i Shophunt Butiksprofilen. Abonnementsprisen
betales forud for hver måned.
5.2. Alle priser er eksklusive moms.
5.3. Huntera udsteder altid faktura til de deltagende butikker gennem Shophunt Butiksprofilen, der
dækker over en månedlig periode. Fakturerede beløb forfalder til betaling netto kontant efter
fakturadato.
5.4. Såfremt betaling ikke sker rettidigt, vil der blive opkrævet renter og gebyrer i henhold til gældende
lovgivning fra forfaldsdagen og indtil betaling sker. Shophunt Butiksprofilen vil blive
gjort inaktiv indtil forfaldent beløb er betalt.
5.5. Eventuelle ændringer vedrørende betaling og priser vil blive varslet i rimelig tid forud for ikrafttrædelse
i overensstemmelse med pkt. 13 om ændring af forretningsbetingelserne.
6. Afregning af værdibeviset
6.1. Brugerens anvendelse af P2C-værdibeviset er en rabat i butikken, mens den økonomiske afregning
sker mellem Huntera og butikken. Afgivet rabat i forbindelse med Shophunt P2C-værdibevis
vil automatisk blive modregnet i butikkens næste periodes abonnementsbetaling, således
at abonnementsbeløbet reduceres 1:1, med afgivne Shophunt rabatter.
6.2. Det er i enhver henseende den deltagende butiks ansvar at afregne overfor Huntera, og butikken
skal i forbindelse med afregning fremsende fornøden dokumentation for afregningen, herunder
kvitteringer og andet relevant materiale.
6.3. De deltagende butikker har i øvrigt selv ansvar for at implementere passende interne procedurer
og markedsføring i øvrigt. Butikkerne må ikke markedsføre P2C-værdi som penge, kontanter, saldo, wallet,
betaling eller betalingsmiddel. Ordningen må alene omtales som rabat,
værdibevis, rabatværdi, points eller loyalitetsfordel.
6.4. Ved eventuelle fejl i afregningen fra de deltagende butikker til Huntera, skal butikken fremsende
dokumentation for afregningen, herunder kvitteringer og andet relevant materiale, for
den påståede fejl til Huntera, hvorefter Huntera vil vurdere, om der er grundlag for yderligere
betaling. Der kan ikke kræves renter eller lignende, hvis det måtte vise sig, at der var en fejl i
beregningen, som efterfølgende korrigeres ved efterbetaling eller refundering.
7. Returnering, reklamation mv.
7.1. I tilfælde af returnering får brugeren sin kontante betaling retur fra butikken, mens den anvendte
P2C-værdi genkrediteres i Shophunt.
7.2. Butikken må alene tilbagebetale det beløb, som brugeren faktisk har betalt kontant eller med
kort. Butikken må ikke udbetale P2C-værdi kontant eller på anden måde konvertere P2C-værdi
til kontanter.
7.3. Det gøres udtrykkeligt klart, at de deltagende butikker ikke må markedsføre eller håndtere
P2C-værdi som kontanter, kontantværdi eller et betalingsmiddel, herunder i forbindelse med
returnering.
7.4. I tilfælde af reklamation eller andet der berettiger brugeren til delvis tilbagebetaling, skal en
sådan tilbagebetaling fordeles ligeligt mellem kontant tilbagebetaling og genkreditering af
P2C-værdi i Shophunt.
7.5. Den deltagende butik er forpligtet til at håndtere returnering/reklamation direkte i Shophunt,
herunder genkreditering af P2C-værdi. Den deltagende butik er samtidig forpligtet til at kontakte
Huntera og oplyse om returneringen/reklamationen uden ugrundet ophold med henblik
på korrekt genkreditering. Butikken er forpligtet til at opbevarer dokumentation i form af kvitteringer
og andet, der dokumenterer returneringen/reklamationen.
7.6. Afregningen mellem Huntera og butikken reguleres i den efterfølgende afregningsperiode eksempelvis
ved modregning eller efterregulering.
8. Ansvar
8.1. Butikken er ansvarlig for det underliggende køb mellem butikken og brugeren. Huntera er
alene ansvarlig for Shophunt (P2C-systemet), registrering, konvertering, indløsning og afregning
efter de aftalte vilkår.
8.2. Huntera ikke er part i det underliggende køb mellem brugeren og butikken. Butikken er dermed
ansvarlig for varen eller ydelsen, pris, produktinformation, levering, mangler, reklamationer,
egen markedsføring mv. i henhold til dansk lovgivning.
8.3. Shophunt leveres ”som den er” og ”som tilgængelig” uden garantier vedrørende Shophunts
drift eller funktionalitet. Der gives således ingen garantier for, at Shophunt er fejlfri eller altid
tilgængelig,
8.4. Huntera er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte tab, herunder driftstab, tab af data, avancetab,
tab som følge af brugermisbrug eller andre indirekte følgeskader, der måtte opstå som
følge af brug af Shophunt, medmindre et sådant tab kan henføres til Hunteras grove uagtsomhed
eller forsæt.
9. Kontrol og misbrug
9.1. De deltagende butikker er forpligtet til, på forlangende af Huntera, at levere relevant dokumentation
for afregning/refundering, fejl, misbrug eller brugerklager. Huntera vil samtidig så
vidt muligt stille relevante rapporter og afregningsoversigter til rådighed for butikkerne, og
butikkerne skal selv kontrollere egne løsninger.
9.2. Ved brugermisbrug bør butikken altid kontakte Huntera og følge Hunteras procedurer. Butikkerne
skal afvise åbenbart ugyldige værdibeviser og bistå med relevant dokumentation.
9.3. Ved butiksmisbrug, eksempelvis fiktive check-ins, manipulation af transaktioner eller markedsføring
af ikke-aftalte fordele, forbeholder Huntera sig retten til at suspendere butikken, efterregulere
afregning og efter omstændighederne kræve tilbagebetaling.
10. Ophør
10.1. Abonnementet kan af de deltagende butikker opsiges med et varsel på løbende måned.
10.2. Opsigelsen skal ske gennem Shophunt Butiksprofilen og være kommet frem til Huntera senest
den sidste hverdag i måneden. Når Huntera har modtaget en butiks opsigelse, vil Huntera
sørge for at bekræfte denne, og lukke butikkens bruger i Shophunt.
10.3. Huntera er berettiget til øjeblikkeligt at ophæve samarbejdet med en deltagende butik som
følge af butikkens væsentlige misligholdelse, herunder ved væsentlig misligholdelse af disse
forretningsbetingelser.
10.4. Butikken er forpligtet til at nedtage enhver markedsføring af Shophunt, herunder QR-koder,
skilte mv., og er ikke længere berettiget til at markedsføre sig som deltagende butik eller
Shophunt generelt.
10.5. Senest 30 hverdage efter ophørstidspunktet fremsender Huntera en slutopgørelse over eventuelt
udestående mellem Huntera og butikken. Betaling heraf reguleres efter betalingsvilkårene
i disse forretningsbetingelser.
11. Databeskyttelse
11.1. Huntera indsamler og behandler i et vidst omfang personoplysninger for at levere Shophunt,
jf. Hunteras privatlivspolitik.
11.2. Brugere af Shophunt og deltagende butikker er forpligtet til at gøre sig bekendt med privatlivspolitikken,
der også skal accepteres ved oprettelsen af profilen.
12. Immaterielle rettigheder
12.1. Alle immaterielle rettigheder til Shophunt, herunder software, design, metode, modeller, scoringer,
indhold og varemærker, tilhører og forbliver Hunteras ejendom.
12.2. Brugeren og de deltagende butikker opnår alene en begrænset, ikke-eksklusiv og ikke-overdragelig
ret til at anvende Shophunt i overensstemmelse med disse forretningsbetingelser.
13. Ændringer til forretningsbetingelserne
13.1. Huntera kan til enhver tid ændre disse forretningsbetingelser med virkning for fremtiden.
13.2. Væsentlige ændringer af vilkår vil blive adviseret med mindst 30 dages varsel via e-mail og på
hjemmesiden.
13.3. Såfremt den deltagende butik ikke kan acceptere eventuelle adviserede ændringer, skal butikken
opsige sit abonnement og stoppe med at benytte Shophunt. Profilen vil herefter blive
slettet.
14. Lovvalg
14.1. Disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret.
14.2. Huntera og butikken er forpligtet til at søge eventuelle tvister løst gennem forhandling. Tvister,
som Huntera og butikken ikke kan løse i mindelighed, skal indbringes for de danske domstole
med Retten i Næstved som første instans.
